Forside

Er netop udkommet

 

 

Sarasene udgiver nu 86 nye salmedigte af Iben Krogsdal, alle skrevet i 2014, med teologisk kant og Krogsdals helt eget salmesprog:

 

Gud! Jeg er her og jeg længes mod ælde

fylde og vartegn og udøvet magt

Helligånd, kom! Jeg vil høre dig smælde

suse i huset og tage kontakt

 

Skælv, jord og himmel! Begrav terapier!

Væk mig med lysår og jætter og tegn

kom som en brændende kæmpe der stiger

over en ukendt og dampende egn

 

Iben Krogsdal debuterede med novellesamlingen Træfpunkter i 2000 og har siden udgivet flere anmelderroste, skønlitterære værker.

 

Om den seneste salmesamling, Fuldmagt, fra 2013 skrev Weekendavisens anmelder:

 

”Når Iben Krogsdal er god, er hun så

fremragende, at man taber vejret.”

 

I bogens efterskrift gør Iben Krogsdal rede for nogle af de (teologiske) tanker, der ligger bag salmedigtene. Hun skriver om tro, skyld og farlige, religiøse længsler... og så om de mange opstandelser.

 

Vild opstandelse udgives i første omgang som rene tekster, men melodier vil følge og kan løbende findes på forfatterens hjemmeside, www.krogsdal.dk, hvor man også kan læse mere om Iben Krogsdal.

 

Vild Opstandelse findes både som bog (vejl. udsalgspris 229 kr.) og som e-bog (vejl. udsalgspris 149 kr.). Kan købes ved boghandlere og på nettet eller her på siden til rabatpris. Bestil her.

 

Kontakt forlaget på tlf. 28 30 41 11 eller Iben Krogsdal direkte på 20 85 49 80 for interviews.

Copyright © All Rights Reserved